Velkommen! Viden om Malervarer Før du maler Spørgsmål Nyheder >WEBSHOP< Kontakt

Nyheder og pressemeddelelser

Information til pressen

WOLF's nyhedsbrev

Produkt information

Læs også om:
Sagen mod Miljøstyrelsen



Hvad skal vi med Kemikalieloven, hr. Miljøminister?

Loven virker stik mod hensigten. Hensynet til industrien kommer før hensynet til miljøet, og kemikalieloven gradbøjes til ukendelighed for at fremme industriens interesser.

Sådan skriver Hans Wolf i et åbent brev til miljøministeren. Han har tabt tålmodigheden med Miljøstyrelsens kemikaliekontor, som igennem syv år har kørt, hvad der mest af alt minder om en regulær hetz, mod WOLF's Linolie- & Trætjærefabrik.

"I hele mit liv har jeg arbejdet for miljøet og kæmpet for at bevare de gamle og igennem flere hundrede år gemmenprøvede metoder, som effektivt og uden brug af hverken opløsningsmidler eller kemikalier er i stand til at beskytte træværk fuldt ud lige så godt eller bedre end de moderne, miljøskadelige træbeskyttelsesmidler. Det er derfor helt utroligt, at jeg af alle mennesker, skal stå model til den behanding, jeg har fået - af Miljøstyrelsen, der bryster sig af at tage vare på miljøet.

Denne sag har intet med miljøhensyn at gøre. For mig ser det snarere ud som om Miljøstyrelsen går kemikalieinudstriens ærinde, og nu har jeg ærlig talt fået nok!"


Brevet er også sendt til folketingets miljøpolitiske og retspolitiske ordførere samt pressen.

Stevns, den 21. oktober 2008


Kære Troels Lund Poulsen

Frem til august 2001 troede jeg naivt, at Miljøstyrelsen var til for miljøet skyld. Efter syv år i Miljøstyrelsens ”vridemaskine” er jeg meget klogere.

Mit navn er Hans Wolf. Jeg driver en lille virksomhed på Stevns, som fremstiller linoliemaling og træbeskyttelse (grundingsolie) baseret på ren, ufortyndet linolie af bedste kvalitet. Jeg bruger hverken opløsningsmidler eller kemikalier i mine produkter – bortset fra et konserveringsmiddel, som skal forhindre olien i at harske under opbevaring. I stedet raffinere og renser jeg olien for næringsstoffer og urenheder efter gammelkendte metoder kombineret med metoder, som jeg har udviklet igennem et langt liv i branchen. Målet er helt at undgå brugen af kemikalier.

Alligevel lever mine produkter op til den miljøbevidste forbrugers krav om effektivitet og kvalitet. Fx har min grundingsolie, som dette brev handler om, en gennemsnitlig indtrængningsevne på 6-7 mm og mit system til træbeskyttelse en dokumenteret holdbarhed på 10-15 år. Den er godkendt efter den europæiske norm EN 927-3 og har en MAL-kode på 00-1. Hertil overholder den allerede EU's nye skærpede miljøkrav, REACH, som meget snart træder i kraft. Det er der ikke mange træbeskyttelsesmidler, der kan prale af i dag.

Alt i alt mener jeg, at jeg driver en sober og særdeles samfundsnyttig lille virksomhed her på Stevns.

Alligevel har jeg igennem de sidste 7 år måttet finde mig i at blive behandlet som en storforbryder af værste skuffe – af Miljøstyrelsens kemikaliekontor, som beskylder mig for at sælge bekæmpelsesmidler uden lovpligtig godkendelse efter kemikalielovens regler.

Det er lidt vanskeligt både at forstå og forklare, hvad denne sag går ud på. Linolie er ikke på listen over produkter, som skal godkendes af Miljøstyrelsen efter kemikalielovens regler – ligesom det konserveringsmiddel, jeg bruger, ligger under grænseværdien for, hvad Miljøstyrelsen skal beskæftige sig med.

Men måske du kan hjælpe?

Sagen begyndte i 2001 med en annoncetekst, hvori jeg – fuldstændig i overensstemmelse med sandheden – skrev, at min grundingsolie forhindrer råd, svamp og borebiller. På den baggrund konkluderede Miljøstyrelsen, at der var tale om et bekæmpelsesmiddel, som jeg blev beskyldt for at markedsføre og sælge uden lovpligtig godkendelse.

Siden har Miljøstyrelsen stort set været alt igennem i min virksomhed og i mine butikker, og på trods af, at jeg troligt har fremlagt dokumentation for alt, har det svirret med uforståelige beskyldninger, krav og trusler undervejs.

Samtidig er sagsbehandlingen fuld af fejl og selvmodsigelser, og den har løbende ændre fokus i takt med, at Miljøstyrelsen har måttet erkende, at de har taget fejl.

Senest har Miljøstyrelsen fejlciteret kemikalieloven i et opklarende brev til anklagemyndigheden. Bevidst eller ubevidst, jeg ved det ikke. Men jeg finder det ærligt talt utroligt, at Miljøstyrelsen, som er øverste myndighed i miljøsager, ikke er i stand til at citere den lovtekst, de selv arbejder efter!

Det eneste, Miljøstyrelsen dog ikke har brugt tid på at undersøge, er indholdet i den dåse grundingsolie, som hele sagen drejer sig om!

I 7 år har det ellers været indholdet, der var afgørende for, hvorvidt olien skulle godkendes eller ej – og hvorvidt der skulle betales bekæmpelsesmiddelafgift til staten.

Men nu, hvor en række eksperter har bekræftede, hvad jeg hele tiden har sagt: At grundingsolien ikke er et bekæmpelsesmiddel – er det pludselig markedsføringen, der gør ren ufortyndet linolie til et miljø- og sundhedsskadeligt kemikalie, som skal godkendes efter kemikalielovens regler.

Jeg forstår ikke helt, hr. Miljøminister. Hvordan kan markedsføring lave ren, ufortyndet linolie om til et bekæmpelsesmiddel? Og hvis indholdet i dåsen er ligegyldigt, hvorfor så overhovedet have en godkendelsesprocedure – eller en kemikalielov for den sags skyld?

Hertil har Miljøstyrelsen i et notat til sagen skrevet, de mener, jeg har haft ”klar konkurrencemæssig og økonomisk fordel” ved ikke at have fået min grundingsolie godkendt.

Her må Miljøstyrelsen have tænkt på bekæmpelsesmiddelafgiften til staten, for det er bestemt hverken billigere eller nemmere at producere træbeskyttelse uden brug af kemikalier og opløsningsmidler.

Og så forstår jeg alligevel ikke helt, hvad Miljøstyrelsen mener.

For var det ikke lige netop meningen med kemikalieloven, at de producenter, der bruger kemikalier og opløsningsmidler i deres produkter, skulle have en klar konkurrencemæssig og økonomisk bagdel, mens vi, der arbejder på at skåne miljøet ved at lade være med at bruge kemikalier, skal have en fordel?

Sagen er fuldstændig grotesk grænsende til det latterlige, hvis ikke lige det var fordi, at den efterhånden har kostet mig 4 millioner kroner!

Og nu har jeg ærlig talt fået nok!

Linolie er et naturprodukt presset af hørfrø, der også bruges i fødevarer til både mennesker og dyr. Linolie været brugt – og er dermed også blevet markedsført – som træbeskyttelse siden vikingetiden og var det mest udbredte bindemiddel i alle farver og lakker, før opløsningsmidler og kemikalier holdt deres indtog i 1950’erne.

I 1980, hvor kemikalieloven blev vedtaget, var linolien stort set forsvundet fra markedet til fordel for de nye, hurtigttørrende træbeskyttelser baseret på opløsningsmidler og kemikalier.

Kemikalieloven blev vedtaget for at dæmme op for en nærmest eksplosionsagtig vækst i disse nye, meget populære, men også ind imellem særdeles miljøskadelige produkter.

Virkeligheden er dog, at Kemikalieloven, sådan som den forvaltes af Miljøstyrelsen i dag, har den stik modsatte effekt.

Der findes i dag ca. 68 forskellige former for træbeskyttelse på Miljøstyrelsens liste over bekæmpelsesmidler, som er godkendt efter Kemikalielovens regler. De indeholder alle kemikalier og opløsningsmidler, som er skadelige for miljøet og folkesundheden.

Til forskel fra linolie, bekæmper de råd, svamp og borebiller ved hjælp af kemikalier, mens ren, ufortyndet linolie forebygger uden brug af kemikalier.

Det mest beskæmmende i denne sag er dog, at dette faktum ikke på noget tidspunkt har fanget Miljøstyrelsens interesse eller opmærksomhed i de 7 år, min sag har kørt – måske fordi der i Kemikalielovens paragraf 35, stk. 2, står følgende:

”Godkendelse kan ikke meddeles til et stof eller et produkt, hvis der findes andre stoffer, produkter eller metoder med samme anvendelsesområde, som på grundlag af foreliggende undersøgelser eller erfaringer formodes at være væsentlig mindre farlige for sundheden eller væsentlig mindre skadelige for miljøet?”

Hovedparten af disse 68 bekæmpelsesmidler på Miljøstyrelsens liste er repræsenteret af Danmarks Farve- og Lakindustri, som tilbage i 2001 stod bag anmeldelsen af min virksomhed. Det har Miljøstyrelsen dog hele tiden har nægtet at oplyse. Jeg måtte til sidst bede om aktindsigt i min egen sag for at få vished.

Danmarks Farve- og Lakindustri blev i 80’erne landskendt i forbindelse med skandalen om malersyndromet, hvor flere tusinde mennesker blev hjerneskadet af de opløsningsmidler, som de nye farver og lakker indeholdt.

I forbindelse med linolie er foreningen mest kendt for sin løgnehistorie fra 1999. Det var efter skandalen om malersyndromet, hvor linoliemalingen for alvor havde fået et comeback, og det kom på tværs af Danmarks Farve- og Lakindustris forsøg på at fremstå som miljøvenlige og i øvrigt introducere de nye akrylmalinger (plasticmaling).

Derfor bestilte Danmarks Farve- og Lakindustri Danmarks Teknologiske Institut (DTI) til at teste en dåse linoliemaling, som var tilsat formaldehyd. Resultatet blev sammenlignet med en akrylmaling og slået stort op i medierne under meget generaliserende overskrifter som: ”Linolie afgasser formaldehyd” og ”Linoliemaling giftigere end sit rygte”.

Denne fabrikerede løgnehistorie blev også forsidestof i foreningens eget blad, hvor formand Vibeke Plambeck brugte syv fulde sider på at stemple linolieproducenterne som plattenslagere, der udnytter forbrugernes ønske om at beskytte sig selv og miljøet – blandt andet under overskrifter som: ”En duft af jeg ved ikke hvad!” og ”Hvad lever længst, romantik eller ærlig snak?”

Teknologisk Institut gik senere skarpt i rette med Danmarks Farve- og Lakindustri og bad offentligt foreningen om at stoppede sit misbrug af undersøgelsen og instituttets navn.

Men skaden var sket. Pressen åd løgnehistorien råt, og den levede i mange år efter.

Der er ikke noget usædvanligt i, at interesseorganisationer meler deres medlemmers kage.

Problemet i denne sag er for mig at se, at Miljøstyrelsen ladet sig udnytte, og at Kemikalieloven kan misbruges imod os, der reelt arbejder for miljøet ved så vidt muligt at undlade at bruge kemikalier.

Kemikalieloven er vel for pokker skrevet for at beskytte miljøets interesser – eller er den?

Med venlig hilsen
Hans Wolf, farvehandler
WOLF’s Linolie- & Trætjærefabrik, Stevns

(læs mere om sagen her)

WOLF's bedst i DTI-test:
Beskytter dit træværk i 15-25 år!

WOLF’s linoliemaling alene i spidsen i test under verdens mest ekstreme vejrforhold. Læs mere her >>>


Gå-hjem-møde om linoliemalingens historie gentages. Tilmelding her!


Søren Vadstrup fra Center for Bygningsbevaring i RAADVAD fortæller linoliemalingens flere hundrede år gamle historie. Herefter rundvisning på fabrikken og instruktion i, hvordan linolie virker. Datoen følger. Forhåndstilmelding på post@wolfs.dk.
Læs mere her >>>


WOLF's nyhedsbrev pr. mail

Få nyheder, information og gode tilbud pr. mail. Tilmelding til WOLF's nyhedsbrev her >>>


Fakta om linoliemaling

Der er sagt og skrevet meget om linoliemaling. En del er gode og informative artikler, men desværre også historier, som er det rene sludder.

Derfor har WOLF’s udgivet Fakta om linoliemaling, som kan hentes her.


Kemikalieloven skader miljøet!

Kemikalieloven virker stik mod hensigten. I stedet for at bremse brugen af kemikalier, blåstempler Miljøstyrelsen med kemikalieloven i hånden et støt stigende overforbrug. Læs mere i
Åbent brev til Miljøministeren >>>