Velkommen! Viden om Malervarer Før du maler Spørgsmål Nyheder >WEBSHOP< Kontakt

Nyheder og pressemeddelelser

Information til pressen

WOLF's nyhedsbrev

Produkt information

Læs også om:
Sagen mod Miljøstyrelsen



WOLF's linolie bedst i test: Beskytter dit træværk i 15-25 år

Pressemeddelelse, den 15. april 2009

Når vi taler om evnen til at beskytte træ, så klarer linolie sig bedre end en række ”moderne” træbeskyttelsesmidler – selv under verdens mest ekstreme vejrforhold. Det viser en undersøgelse gennemført af Teknologisk Institut. Undersøgelsen dokumenterer samtidig linoliens evne til at forebygge råd, svamp og borebiller uden brug af opløsningsmidler og kemikalier.

”Vi har vinduer i Danmarks, som er mere end 300 år gamle. De er aldrig blevet behandlet med andet end linoliemaling, og de holder stadig. Det er i dagens Danmark ikke nok til at bevise linoliens unikke egenskab som træbeskyttelsesmiddel, og man hører da også påstande om, at linoliens effektivitet skyldes blyhvidt, fungicider og andre tilsætningsstoffer.

Dette er nu modbevist. En test fra Teknologisk Institut beviser, at det er linolien, som virker.”

Sådan siger Hans Wolf fra WOLF’s Linolie- & Trætjærefabrik på Stevns. Han er specialist i farver, lak og træbeskyttelsesmidler til bevaringsværdige bygninger, træhuse og gamle skibe. Det er hans linolieprodukter, som deltager i Teknologisk Instituts undersøgelse. De indeholder hverken opløsningsmidler eller kemikalier, som skal bekæmpe råd, svamp og borebiller. Alligevel viser de testens absolut bedste resultat og har foreløbig dokumenteret en holdbarhed på 15-25 år.

Testet under verdens mest ekstreme vejrforhold
Testen går i al sin enkelthed ud på, at man behandler syv til otte testemner af hver træsort med tre lag træbeskyttelse efter de deltagende virksomheders eget valg. Testemnerne er udformet som hjørnesamlinger på et vindue. De udsættes herefter for vind og vejr i Danmark og i Malaysia, som har verdens mest ekstreme vejrforhold. Gennemsnitstemperaturen er 24 grader om natten og 31 grader om dagen, og der falder op til 2,5 meter regn om året.

”Da det er fugt, der skaber betingelserne for de svampe, som nedbryder træ, har vi været særligt spændte på resultaterne fra Malaysia.

Vi har behandlet vores prøver med WOLF’s grundingsolie, WOLF’s neutrale linoliemaling og WOLF’s hvid, fulddækkende linoliemaling på hhv. kernetræ af sibirisk lærk og skovfyr samt det, man med et fagudtryk kalder ”splint” – altså prøver skåret af det yderste ved.

De første testresultater kom efter tre år og viste, at WOLF’s linoliesystem klarede sig bedre end gennemsnittet. Fjerde år skilte WOLF’s sig klart ud.

”Kun én af vores i alt 21 prøver viste andet end let misfarvning i hjørnesamlingerne. Der var ingen tegn på svækkelse eller nedbrydning, og træets fugtindhold lå på mellem 19,25 og 23,75%. Fx havde vores prøver af fyr splint et gennemsnitligt fugtindhold på 22,25%, mens de øvrige testdeltageres prøver i gennemsnit havde et fugtindhold på 84,60%,” siger Hans Wolf.

Øvrige deltagere har trukket sig
I dag, fem år efter, har de øvrige testdeltagere valgt at trække sig. Deres testemner er så nedbrudte, at det ikke længere har nogen værdi at være med.

Kun WOLF’s linoliekoncept fortsætter. Overfladen er ikke længere så køn, men under overfladen er træet intakt. 19 testemner får karakteren ”1”, hvilket svarer til ”let misfarvning , ingen blødhed eller svækkelse af veddet”. Kun fyr splint, som er den vanskeligste træsort at beskytte, viser nu – efter 15-25 års eksponering – begyndende nedbrud.

”Fem års eksponering i tropisk klima uden genbehandling af top-coaten er en ekstrem hård belastning for træbeskyttelsessystemer beregnet for tempereret klima – måske svarende til 15-25 års eksponering i Danmark. Ubehandlet skovfyr splint er til sammenligning reduceret til træpulver,” skriver Teknologisk Institut i rapporten fra forsøget.

Derfor virker linolie
”På trods af, at linolie har været anvendt som maling og træbeskyttelse siden middelalderen, så er der stadig mange misforståelser omkring, hvordan og hvorfor noget så enkelt og naturligt som linolie virker. Men det står i de gamle lærebøger,” siger Hans Wolf og forklarer:

”Linolie har en ekstrem lille molekylestørrelse, som giver den en indtrængningsevne, der endnu ikke er overgået af de moderne træbeskyttelsesmidler. Desuden tørrer linolie ikke, den hærder og udvider sig under denne proces med 15-20%.

Hvis træværket mættes med linolie, som smøres tyndt ud og får tid til at hærde, danner olien et tæt og smidigt værn mod udtørring, fugt, snavs og skadedyr. Det er en proces, som sker naturligt.

Men processen kan forfines ved at rense og raffinere olien før brug. Er olien ren nok, er det ikke nødvendigt at tilsætte hverken opløsningsmidler eller kemikalier.

Det er det, vi har specialiseret os i her på fabrikken. Det eneste, vi tilsætter, er et konserveringsmiddel. Det gør WOLF’s linoliebasserede træbeskyttelsessystem til et af de mindst miljøskadelige på markedet,” slutter Hans Wolf, som ser frem til, at de næste testresultater er klar.

Yderligere oplysninger fås hos:
Direktør Hans Wolf (post@wolfs.dk, telefon 56 50 43 11)

WOLF's bedst i DTI-test:
Beskytter dit træværk i 15-25 år!

WOLF’s linoliemaling alene i spidsen i test under verdens mest ekstreme vejrforhold. Læs mere her >>>


Gå-hjem-møde om linoliemalingens historie gentages. Tilmelding her!


Søren Vadstrup fra Center for Bygningsbevaring i RAADVAD fortæller linoliemalingens flere hundrede år gamle historie. Herefter rundvisning på fabrikken og instruktion i, hvordan linolie virker. Datoen følger. Forhåndstilmelding på post@wolfs.dk.
Læs mere her >>>


WOLF's nyhedsbrev pr. mail

Få nyheder, information og gode tilbud pr. mail. Tilmelding til WOLF's nyhedsbrev her >>>


Fakta om linoliemaling

Der er sagt og skrevet meget om linoliemaling. En del er gode og informative artikler, men desværre også historier, som er det rene sludder.

Derfor har WOLF’s udgivet Fakta om linoliemaling, som kan hentes her.


Kemikalieloven skader miljøet!

Kemikalieloven virker stik mod hensigten. I stedet for at bremse brugen af kemikalier, blåstempler Miljøstyrelsen med kemikalieloven i hånden et støt stigende overforbrug. Læs mere i
Åbent brev til Miljøministeren >>>